Lørdag formiddag d. 3. august 2013 var det ikke kun det gode sommervejr, der trak folk (og kræmmere) til Havnsø. Ruten for 4. etape af etapeløbet “Post Danmark Rundt” var i år lagt sådan, at cykelrytterne, der begyndte ruten i Høng, på deres vej til målet i Asnæs skulle passere Vesterlyng og havneområdet i Havnsø. Umiddelbart før kl. 11.00 var der mange, der havde taget opstilling langs ruten i sidstnævnte område. Efter at adskillige motorcykelbetjente havde sørget for, at cykelrytternes forbikørsel kunne ske uden problemer, ankom de 2 første ryttere – Martin Mortensen – Team Concordia Forsikring – Riwal og Sacha Modolo -fra Team Bardiani Valvole -CSF inox – til området kl. ca 10.57. Disse to ryttere havde “slået” et hul til feltet på ca. 1 min. Et par kilometer før målet i Asnæs blev de imidlertid hentet.
Vinder af etapen blev den unge bornholmer Magnus Cort Nielsen.
Se flere billeder – klik her: Billeder fra Post Danmark Rundt i Havnsø
F.P.