Viskinge Kirke

 

Viskinge Kirke 3. oktober 2012 – Foto: FP

Kirkebakken 1A, Viskinge
4470 Svebølle
Nyttige links: http://www.korttilkirken.dk/kirkerV/viskinge.htm

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_1857-1900.pdf

“Præstetrappen” ved kirkegårdens sydvestre hjørne. – Foto: FP

Kalkmalerier:

 

Kirken indvendig. I koret ses altertavlen med maleri af I. Vilhelm Gertner 1841, forestillende Kristus hos Martha og Maria. – Foto FP

Prædikestolen er fra o. 1600.  Prædikestolen er berøvet de 4 evangelistfigurer, der ifølge oplysninger fra 1772 stod foran arkadefelterne.

Kristus for Pilatus og Hudflettelsen. Kalkmaleri fra o. 1425-50 på søndre kappe tredje fag. – Foto: FP

Bespottelsen og røverne på vej til Golgatha. Kalkmaleri fra o. 1425-50 på vestre kappei tredje fag. – Foto: FP

 

Korsbæringen med Veronikas Svededug. Kalkmaleri o. 1425-50 på nordre kappe i tredje fag. Foto: FP – 2012

Korsfæstelsen. Kalkmaleri o. 1425-50 på østre kappe i tredje fag. Foto: FP 2012

 

Himmelfarten. Kalkmaleri o. 1425-50 på østre kappe i fjerde fag. Foto: FP

Pinseunderet. Kalkmaleri o. 1425-50 på søndre kappe i fjerde fag. Foto: FP

Dommedag. Kalkmaleri o 1425-50 på nordre kappe i fjerde fag. – Foto: FP

Omkring 1425 har man bekostet en fornem udsmykning af skibets vægge og hvælv, øst for vestpulpituret samt i nordkapellet; formentlig har billedsuiten tillige omfattet det senere nedrevne kor. Den navnløse kunstner, af hvem der hidtil ikke er fundet andre arbejder, skiller sig ud fra tidens hjemlige kirkemalere som en af de betydeligste og tør vel nævnes  på linje med mesteren for udsmykningen i den nærliggende Rørby samt Undløse. Den kunstneriske baggrund for hans billeder, som rummer flere usædvanlige ikonografiske træk, må søges i den internationale eller såkaldt “skønne” stil fra tiden o. 1400, muligvis med nærmeste forbillede i den westfalske maler Conrad Soest. På den anden side repræsenterer Himmelkroningens ikonografi et motiv, som først for alvor vinder frem i 1400’ernes anden halvdel, hvorfor udsmykningen tidligst kan dateres til århundredets anden fjerdedel.
Tredje fag rummer scener af Kristi lidelseshistorie.
Fjerde fag rummer scener efter Opstandelsen samt Marias himmelkroning og Dommedag.
Kilde: Danmarks Kirker (Nationalmuseet)

Kirkens orgel:

Orgel, bygget 1949 af Th Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. – Foto: FP

Orgel: bygget 1949 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Syv stemmer, ét manual og anhangspedal. Disposition: Manual: Quintatøn 16′, Principal 8′, Gedakt 8′ Rørfløjte 4′, Oktav 2′, Mixtur IV. Anhangspedal. Mekanisk aktion, sløjfevindlade. Facade med skråtstillede pibefelter, tegnet af Aage Herløw i samarbejde med orgelbyggeriet. Orglet indkøbtes for midler indsamlet ved en takkegudstjeneste 5. maj 1945.
Kilde: Danmarks Kirker (Nationalmuseet).

Antependiet: (Alterbordsforhæng) Fra 1966. – Dækker bordets overflade og forside. Er  fremstillet af kunstvæversken Grete Balle – g.m. afdøde cobrakunstner Mogens Balle.

Kirkedør (se under kategorien gaver)

Den gamle kirkedør. Erstattet i 1989 af en ny dør. Den oprindelige indvendige side af døren er formentlig middelalderlig. I 1500’erne blev døren forsynet med pålagt rammeværk udvendig. I forbindelse med opsætningen af den ny kirkedør blev den gamle dør ophængt i kirkens våbenhus. Hvorfor det skæmmende brandslukningsmateriel er anbragt så tæt på døren vides ikke! – Foto: FP

Den ny kirkedør

Den ny kirkedør opsat i 1989. Døren er en gave fra nu afdøde Margrethe Aspe Jørgensen, der døde 28. jan. 2009. Gaven var betinget af, at givers navn først blev kendt efter giverens død. I taknemmelighed over gaven er der nu opsat et messingskilt i våbenhuset forsynet med giverens navn. Læs mere under kategorien “gaver”. – Foto: FP

 

Viskinge Kirkes antependium (alterbordsforhæng) udført i 1966 af væversken Grete Balle.  -  Foto: F.P.

Viskinge Kirkes antependium (alterbordsforhæng) udført i 1966 af væversken Grete Balle. – Foto: F.P.

Margrethe (Grete) Prætorius Balle (født 26. april 1926 i Haderslev) er en dansk væver og maler, gift med COBRA kunstneren Mogens Balle.

Grete Balle tilhørte tekstilkunstens avantgarde i 1960’erne og langt ind i 1970’erne, og afprøvede grænser for tekstiler. Hun havde bl.a. et tæt samarbejde med Gunnar Aagaard Andersen og Arthur Köpcke.

Grete Balles inspiration har været mangfoldig, bl.a. den norske væver Hannah Ryggen, COBRA, men også folkekunsten og de såkaldt primitive kulturer.

 
Du kan læse mere om Viskinge kirke og Præstegård ved at klikke på Pdf-filen:
Danske Kirker og Præstegaarde

FP.

o-

Dette indlæg blev udgivet i Kirker, Viskinge. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.