Ny præst i Føllenslev, Særslev og Nekselø pastorat

Sognepræst Henrik Olsen i Særslev Kirke søndag d. 20. maj 2012. Foto: Flemming Paulsen

Torsdag d. 17. maj 2012 – Kristi himmelfartsdag – kl. 16.00 blev Føllenslev, Særslev og Nekselø’s nye præst Henrik Olsen indsat ved en indsættelseshøjtidelighed i Føllenslev Kirke. Den 49-årige Henrik Olsen kommer fra en stilling som dansk præst i London, hvor han har været i 9 år. Han har tidligere arbejdet som sømandspræst i havnebyen Hull i Østengland, hvortil han kom fra en stilling i Antwerpen. Under sin teologiske uddannelse arbejdede Henrik Olsen som medhjælper i Bistrup Sogn i Nordsjælland, hvor han virkede som kordegn og kirketjener. Henrik Olsen flyttede med sin hustru og deres lille dreng ind i Føllenslev nyistandsatte præstegård nogle dage forud for indsættelseshøjtideligheden.
Sognepræst Henrik Olsen efterfølger sognepræst Eivind Palm, der lod sig pensionere med fratrædelse d. 1. jan. d.å. og som derefter flyttede til Sønderjylland med sin hustru Birgitte, hvor det tidligere præstepar bosatte sig nær Tønder.

Føllenslev Præstegård som den tager sig ud den 20. maj 2012, efter at den omfattende istandsættelse er afsluttet, og det nye præstepar er flyttet ind. Foto: Flemming Paulsen

F.P.

Dette indlæg blev udgivet i Føllenslev, Nekselø, Særslev/Snertinge. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.