Byvandring i Svebølle d. 14. august 2018

Vi mødtes ved Svebølle Hallens indgang. Herfra gik turen ned ad Højvangen, videre mod øst ad Parcelvej og herefter ned ad Fabrikvej. Herfra ad Jernbanevej, forbi stationen, derefer mod syd til Stationsvej. Igen hen ad Parcelvej til mødet med Mindevej. Herfra ad Nordvestvej til Jernbanevej, hvor selve byvandringen sluttede. Undervejs fortalte Jens Weinreich udførligt om, hvad der i tidens løb har været i de forskellige bygninger, der alle ligger i den gamle bydel. Ca. 40 deltog i byvandringen, der afsluttedes med en sammenkomst i Svebølle Aktivitetscenter, Åvangen, hvor der blev budt på kaffe, the og småkager. Peter Malle Andersen, der er født og opvokset i Svebølle bidrog til underholdningen ved at for tælle om sin slægt på fædrenes siden. Peter Malle Andersens farfar, A.P. Andersen kom til byen og etablerede sig som smed på Mindevej omkring 1920.
Vi var ikke begunstiget af vejret, da et voldsomt regnvejr passerede over Svebølle området, mens byvandringen fandt sted. Trods dette, har arkivet efterfølgende modtaget rosende ord i forbindelse med byvandringen.

Fotos fra byvandringen:

Byvandring 1

Byvandring 2

Byvandring 3

Byvandring 4

Byvandring 5

Byvandring 6

Da vi passerede den tidligere Kaalunds Købmandsforretning ophørte regnen og solen brød frem.

Da vi passerede den tidligere Kaalunds Købmandsforretning ophørte regnen og solen brød frem.

Byvandring 8
Byvandring i Åvangen 1A
Byvandring i Åvangen 2A
Byvandring i Åvangen 3A
Byvandring i Åvangen 4A
F.P.

Dette indlæg blev udgivet i Svebølle. Bogmærk permalinket.

1 Response to Byvandring i Svebølle d. 14. august 2018

  1. Erna K Hansen skriver:

    Tak for hyggelige fotos fra byvandringen i Svebølle, min barndoms paradis hvor, jeg ferierede hos min mormor & morfar, Maren Kirstine og Niels Peder Nielsen, min morfar var skomager og de havde skotøjsforretning ved siden af købmand Therkildsen overfor mejeriet. De nåede at flytte til København inden, min morfar døde 4/6-1947, min mormor døde aug 1970i Kalundborg.
    Min moster Carla & onkel Kristian Krøll Jensen havde frisørsalon oppe v vejen til fodboldbanen overfor gartneriet, min bror ferierede hos dem.
    Min moster Carla Krøll Jensen døde 3/11-2021 på plejehjem i Hvidovre en uge før, hun ville være fyldt 109 år.
    Jeg var inde på Google og søge under aug og så dukkede byvandringen op fra aug 18
    rigtig hyggeligt gensyn
    Med hjertelige hilsner Erna K Hansen, Allerød. f Petersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.