“Så syng da Danmark” er et tiltag udsprunget af “Sangens år” i 2008. Idé-manden bag Sangens år og “Så syng da Danmark” er Michael Bojesen, tidligere chefdirigent for og leder af Radioens Pigekor. For anden gang inden for 2 år var det lykkedes at få Michael Bojesen til Viskinge-Aunsø Sognegård. Første gang var i forbindelse med Viskinge-Aunsø Sognegårds indvielse, hvor han mødte op sammen med hele pigekoret, og hvor han og DR-pigekoret gav de fremmødte en helt uforglemmelig oplevelse. Denne gang. dvs. d. 1. nov. 2012, mødte han op alene – men med en stor håndfuld sange, som sangaftenens deltagere fik lov at synge med på, og som Michael Bojesen gav nogle ord med på vejen, så de fremmødte blev LIDT klogere – og måske derigennem fik mere lyst til at synge. Arrangementet, der også var en markering af af 2-året for indvielsen af sognegården, var kommet i stand ved sognepræst Sanne Bojesen Kristensens medvirken – jo, det er rigtigt gættet! – Sanne B. Kristensen er søster til Michael Bojesen.
FP: