Carsten Egø Nielsen’s foredrag om Dansk Vestindien

Aftenens foredragsholder kom i god tid for at være klar til sit foredrag kl. 19. Foto: F.P.

Aftenens foredragsholder kom i god tid for at være klar til sit foredrag kl. 19.
Foto: F.P.

Tirsdag aften d. 24. oktober havde vort arkiv sammen med Svebølle Kvik Bibliotek inviteret til foredragsaften om De Dansk Vestindiske Øer med den kendte foredragsholder Carsten Egø Nielsen, Slagelse.  Carsten Egø Nielsen er uddannet historiker fra Odense Universitet. Pensionisttilværelsen får han nu til at gå med en omfattende foredragsvirksomhed, og man skal være i god tid, hvis man ønsker plads i Carsten Egø Nielsens kalender.
Carsten Egø Nielsen, der om eftermiddagen havde været med som guide på en tur til Sprogø, mødte op i Svebølle Aktivitetscenter kl. 18.15 og var således klar i god tid til at begynde sit foredrag kl. 19 – men desværre, – og det kan ske, når man har travlt! – 2 USB-nøgler var blevet forbyttet. Carsten Egø Nielsen måtte en tur til Slagelse, og der blev følgelig for de fremmødte lidt ventetid, før foredraget kunne begynde. Marlene Paulsen, der var udset til at byde de fremmødte velkommen, udnyttede ventetiden til fortælle, hvad hun vidste om aftenens emne. Hun fortalte bl.a. den rørende historie om den lille sorte dreng, Victor Cornelins, der i 1905 som 7-årig blev sendt til Danmark sammen med den 4-årige  Alberta Viola Roberts for at blive vist frem i et bur i Tivoli i forbindelse med en Koloni-udstilling. Et arrangement, der var kommet i stand på initiativ af Emma Gad. Victor Cornelins kom i Det Kongelige Vajsenshus’ skole, blev senere uddannet lærer og fik en lærerstilling på Lolland, hvor han endte med at blive viceskoleinspektør og en skattet foredragsholder. Den lille pige Alberta Viola Roberts døde i 1917 af tuberkulose 12 år efter sin ankomst til Danmark. Marlene fortalte endvidere en hel del om Fregatten Jylland, der gjorde 5 togter (1871-1878) til Vestindien – Marlene Paulsens oldefar var med på det sidste.
Carsten Egø Nielsen var tilbage, så han kunne begynde sit foredrag med små 25 minutters forsinkelse. Det skulle efterfølgende vise sig, at hans foredrag var værd at vente på. Efter den obligatoriske velkomst kunne Carsten Egø Nielsen begynde sit foredrag, og han indledte foredraget med en “rundvisning i billeder” i København, hvor der ligger det ene palads og den ene pragtbygning ved siden af den anden (Amalienborg m.fl.), der er bygget for “sukkerpenge”, dvs. penge skaffet til veje ved slavearbejde i sukkerplantagerne på De Dansk Vestindiske Øer, hvor Danmark i over 200 år var en kolonimagt. Til at udføre det hårde arbejde i plantagerne blev anvendt afrikanske slaver, som Danmark købte via sin handelsstation, Christiansborg på Guldkysten (Ghana) i Afrika. Der blev fortalt om de forfærdelige og barske vilkår, der blev budt slaverne på de skibe, der sejlede dem til De Vestindiske Øer, der blev fortalt om de forhold slaverne måtte leve under på øerne og om de afstraffelsesmetoder, der blev benyttet. Carsten Egø Nielsen fortalte endvidere om slaveoprøret i 1848 på Sankt Croix, der fik generalguvernør Peter von Scholten til på eget initiativ – for at undgå yderligere blodsudgydelser – at proklamere frigivelse af alle slaver.
Carsten Egø Nielsen omtalte selvfølgelig også historien om Victor Cornelins og den lille pige Alberta.
Carsten Egø Nielsen, der har besøgt De Dansk Vestindiske Øer i 1993 og i 2016 sluttede sit foredrag, der var ledsaget af mange billeder fra fortid og nutid med at give en orientering om salget af øerne til USA i 1917 – for præcis 100 år siden. Salget af øerne indbragte den danske stat 25 mill. dollars. Penge der efterfølgende blev god brug for til “genrejsningen” af Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark i 1920.
Mange af de 80 fremmødte gav efterfølgende udtryk for deres begejstring over aftenens forløb, hvor der også i rigt mål blev budt på kaffe/the og småkager. – “Hold fast, hvor er Carsten Egø Nielsen dygtig” –
( – som én af aftenens deltagere udtrykte det).

Marlene Paulsen tilbød at holde et "miniforedrag" i ventetiden. Foto: F.P.

Marlene Paulsen tilbød at holde et “miniforedrag” i ventetiden.
Foto: F.P.

Fremmødet til aftenens foredrag var stort. Her hilser Svebølle Aktivitetscenters formand Carsten Ahrens på Bjergsted Kommunes tidligere kommunaldirektør Knud Kierkegaard. Foto: F.P.

Fremmødet til aftenens foredrag var stort. Her hilser Svebølle Aktivitetscenters formand Carsten Ahrens på Bjergsted Kommunes tidligere kommunaldirektør Knud Kierkegaard.
Foto: F.P.

Marlene Paulsen byder velkommen og præsenterer aftenens foredragsholder for publikum. Foto: F.P.

Marlene Paulsen byder velkommen og præsenterer aftenens foredragsholder for publikum.
Foto: F.P.

Carsten Egø Nielsen er ved at være klar til at kunne begynde sit foredrag. Foto: F.P.

Carsten Egø Nielsen er ved at være klar til at kunne begynde sit foredrag.
Foto: F.P.

Der er kaffepause og opgaver i køkkenet venter. Foto: F.P.

Der er kaffepause og opgaver i køkkenet venter.
Foto: F.P.

Tak for en fantastisk aften! Foto: F.P.

Tak for en fantastisk aften!
Foto: F.P.

Amerikansk check.Ajpg red.

Victor Cornelins og Alberta Viola Roberts fotograferet i 1905 Foto: Nationalmuseet

Victor Cornelins og Alberta Viola Roberts fotograferet i 1905
Foto: Nationalmuseet

F.P.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *