Arkivernes Dag 2014

Vellykket ”Arkivernes Dag” 2014 i Svebølle Aktivitetscenter

Et udsnit af de fremmødte. T.v. ses arkivets formand i samtale med tidligere arkivmedarbejder Tove Bendtsen. Foto: F.P.

Et udsnit af de fremmødte. T.v. ses arkivets formand Jens Weinreich i samtale med tidligere arkivmedarbejder Tove Bendtsen. Foto: F.P.


I år havde vi valgt at markere det landsdækkende arrangement, ”Arkivernes Dag”, med en udstilling, der i tekst og billeder satte fokus på de mange høkere og købmænd herunder også ”Brugser”, der i tidens løb har været i det område, der tidligere udgjorde Bjergsted Kommune. Det drejer sig om ca. 36 i alt. Udstillingen, der var arrangeret i Svebølle Aktivitetscenter, fandt, som det hvert år er sædvane, sted d. 2. lørdag i november.
Fra arkivets side havde vi med det valgte tema bestræbt os på, at udstillingen skulle være interessant for hele det område, der hører under Bjergsted Lokalarkiv.
Vi havde valgt at arrangere de mange billeder med tilhørende tekst på 20 udstillingsrammer. Herudover var der fremlagt en stor mængde supplerende materiale med relation til købmandshandelen.
Det store arbejde arkivets bestyrelse og medarbejdere forud for udstillingen havde lagt i at præsentere udstillingen bedst muligt, skulle vise sig at være anstrengelserne værd. Med et besøgstal i løbet af udstillingsdagen på godt 50 blev de forventninger, vi fra arkivets side havde til antallet af fremmødte, til fulde indfriet.

En stor del af udstillingsmaterialet var lagt frem på bordene. Her er det Agnes Østfeldt og Ellen Rasmussen, der studerer det lidt nærmere.  Foto: F.P.

En stor del af udstillingsmaterialet var lagt frem på bordene. Her er det Agnes Østfeldt og Ellen Rasmussen, der studerer det lidt nærmere. Foto: F.P.

 

Ikke mindre en 20 af arkivets udstillingsrammer var i brug ved udstillingen. Foto: F.P.

Ikke mindre en 20 af arkivets udstillingsrammer var i brug ved udstillingen. Foto: F.P.

F.P.

Dette indlæg blev udgivet i Bjergsted, Bregninge, Eskebjerg, Føllenslev, Gl. Bjergsted Kommune, Havnsø, Kaldred, Nekselø, Sejerø, Svebølle, Særslev/Snertinge, Viskinge. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

7 + 1 =