Koncert i Aunsø gl. Kirke 5. juni 2012

Frederiksberg Kammerkor - Dirigent Per Rathje præsenterer programmet

Traditionen tro var der også i år koncert med Frederiksberg Kammerkor i Aunsø gl. Kirke Grundlovsdag, – et tilløbsstykke, der hvert år fylder den gamle kirke til sidste plads. Koncerten i år var nr. 29 af slagsen.  Korets veloplagte dirigent Per Rathje kunne igen i år konstatere, at det i denne sammenhæng kan lade sig gøre at samle “fulde huse” ude midt på landet i det, man kalder udkants Danmark, som han udtrykte det.
Ifølge musikkyndige er der i det gamle kirkerum en helt speciel akustik, der egner sig godt for korsang.

Kirken var fyldt til sidste plads

Koret kom som sædvanlig vidt omkring i musikhistorien, fra renæssancens Palestrina, barokkens Purcell over romantikkens Bruckner og frem til nutidens nordiske komponister.
Der var selvfølgelig også kendte og elskede danske sange. Og som altid fik man rørt lungerne og tungerne i flere  fællessange.

Publikum samlet foran kirken efter koncerten. - Foto: FP

Programmet var sammensat så koncerten omfattede noget af den musik, koret sang ved en jubilæumskoncert i maj og i en række kirker i Litauen.
Læs hvad der skrives om korets traditioner i forbindelse med koncerter Grundlovsdag, og hvorfor koret netop har valg Aunsø gl Kirke til dets koncert Grundlovsdag – klik på pdf-filen:

Frederiksberg Kammerkor . 80-års jubilæum    

Pdf-filens omtale er en gengivelse af, hvad der skrives i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af 80 års jubilæet.
Arly Petersen og hans hustru Lizzy, der nævnes i omtalen, er stadig værter for det efterfølgende traktement, men Arly Petersens virke som graver ved Aunsø Kirke ophørte for en del år siden, da han valgte at lade sig pensionere.

Dette indlæg blev udgivet i Aunsø, Kirker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *