Svebølle Stationsby fra 1909 og til 1959

Svebølle Stationsby

Ved Flemming Paulsen

Svebølle Station 1874

Svebølle stationsby er et eksempel på, hvordan infrastrukturen, dvs. i dette tilfælde en trafikforbindelse kan sætte en udvikling i gang. I forbindelse med Nordvestbanens projektering blev det på grund af lokal modstand i Viskinge fra en indflydelsesrig person, der frygtede for støjgener fra en kommende jernbanestation, besluttet at placere den påtænkte jernbanestation på åben mark mellem det daværende Svebølle (i dag Gl. Svebølle) og Viskinge. Sidstnævnte var dengang en særdeles driftig by. Det blev således besluttet at placere stationen i nogenlunde samme afstand fra de to byer. Den nu ikke længere eksisterende stationsbygning, der blev nedtaget i 2003 og erstattet af et moderne anlæg, blev opført i 1874, så den stod klar ved indvielsen af banestrækningen i 1875. I umiddelbar nærhed af stationen var der i de første år kun en rejselade, som allerede i 1909 blev nedrevet og flyttet længere mod øst for at give plads til nyt byggeri

I Kalundborg Folkeblad fra d. 19. dec. 1959
kan man læse følgende i forbindelse med 50 året for en begivenhed, der virkelig satte skub i byens udvikling:

“Svebølle stationsby i dag (1959) og for 50 år siden (1909)
Faa tænker vel til daglig paa den store udvikling, der er sket paa disse 50 aar, men de ældre i sognet samt gamle billeder kan fortælle, at der her indtil 1909 foruden jernbanestationen kun laa 4 huse, nemlig banehusene 32b og 33, den gamle rejselade samt bindingsværkshuset, senere kaldet ”Bodilhus”.

Svebølle Station omkring 1905. Rejseladen blev nedrevet i 1909 og flyttet længere mod øst. Ejeren, Niels Larsen, skimtes på billedet i hvid trøje, hans søn Lars (senere vognmand L.L., Svebølle) står ved rejseladen.

I december 1909 blev grevskabet Lerchenborg, hvorunder hele egnen hørte, sat under administration, og gaardejer Christensen, Jernbjerggaard ved Slagelse, købte 11 tdr. land jord til udstykning.
To raske haandværksmestre, tømrermester Christensen, Jyderup, og murermester Lendal, kom nu til og købte byggegrunde, og inden længe var der gang i byggeriet. Uddeler Chr. Jørgensen, Ubby, opførte saaledes den købmandsforretning, som nu er en stor blomstrende virksomhed og drives af købmand P.H. Kaalund. Denne forretning har gennemgaaet mange ombygninger og udvidelser igennem aarene i takt med byens trivsel, ligesom der senere er kommet endnu en købmandsforretning samt en brugsforening.
Rejseladens indehaver, Niels Larsen (vognmand Larsens far) byggede en ny lade samt et beboelseshus, og her startede fru Larsen pensionat, saaledes at der her kunne sørges for de rejsende og deres heste.

Svebølle Stationsby set fra øst. Den østlige gavl på stationsbygningen anes midt i billedet

For at stimulere købelysten paa byggegrunde, satte man prisen til kun 10 øre pr. kvadrat-alen, hvilket selv efter datidens forhold var lavt, men i 1910 skete dog det, som for alvor satte gang i byens tilbliven.
Øresø savværk, som oprindelig laa ved ”Øresø Mølle”, brændte midt paa sommeren, og daværende forpagter Axholm, som senere overtog virksomheden, formaaede greven paa Lerchenborg til at flytte den til dens nuværende plads nordøst for stationen. Nu blev der brug for beboelseshuse til de mange, som havde beskæftigelse paa fabrikken, og da den stadig igennem aarene har vokset sig større og større, har den i høj grad sat sit præg paa byen. Efter direktør H. Jørgensen, som i 25 aar var fabrikens leder, for nogle aar siden trak sig tilbage, ledes den nu af direktør Ejnar Ebdrup.
I 1916 byggede daværende mejeriejer M.J. Olsen Svebølle Mejeri, som nu under navnet Svebølle Mejeri og Kaseinfabrik ejes og ledes af mejeriejer Jacob Madsen. Den store beboelsesejendom over for stationen opførtes ligeledes af J. Olsen, den nyere halvdel i 1926 og den nordlige (Svebølle Messe) i 1928.
Flere haandværkere og handlende flyttede stadig til – skomager, skrædder, bager og manufakturhandler, og i 1931 blev der igen udstykket jord..

Parcelvej i Svebølle som den engang har set ud (set fra servicestationen ved Johs. Rasmussen). På marken er siden vokset en hel by op.

En af Landets største vognmandsforretninger
I begyndelsen af trediverne fik byen sit vandværk, og udviklingen fortsatte. Én af landets største vognmandsforretninger har siden 1936 haft til huse i Svebølle og har med sin store stab af medarbejderere medvirket til byens trivsel. Indehaveren, vognmand Johannes Rasmussen, driver foruden denne vidtomspændende forretning desuden propritærgaarden ”Svebøllegavn”.
Den lille by har faaet et blomstrende rejsebureau; Erling Olsen kører gerne os alle sammen i skoven.
En by med 500 indbyggere
Byen har nu ca. 500 indbyggere, men kun 3 af pionererne bor her stadig, nemlig murermester Philip Nielsen og fru Maren Nielsen samt fru Ane Lendal. Murermester Nielsen, hvis forretning videreføres af sønnen Laurids Nielsen, nyder nu sit velfortjente otium midt i den by, han var med til at skabe, og om murermester Lendals store arbejdsindsats vidner det overvældende antal huse, han har ladet opføre. Tømrermester Christensen, som døde i 1936, overdrog sin forretning til svigersønnen, tømrermester S.B. Kristiansen, som senere flyttede denne fra Jernbanevej til Fabrikvej.
Da beboerne krævede en skole
Efterhaanden som befolkningstallet steg, meldte sig kravet om en skole i stationsbyen. Man havde paa dette tidspunkt 30 smaa elever, som skulle paabegynde undervisningen, der foregik i Gl. Svebølle. Da kommunen ikke kunne gaa med til at bygge en skole, tog en kreds af borgere i 1934 selv initiativet til opførelsen af en friskole, som dog efter faa aar overgik til kommunen og nu bruges til forskole, efter at man i 1954 fik en stor, smuk centralskole med eksamensoverbygning. Samtidig hermed anlagde kommunen et storslaaet idrætsanlæg, som i sin art er noget af det smukkeste i landet.
Efter den hurtige udvikling synes det nu, som om byen sover tornerosesøvn, men da det er meget svært at spaa, især om fremtiden, som Piet Hein siger, vil vi nøjes med at ønske økonomisk fremgang og trivsel for den hyggelige by i aarene fremover”. (Afskrift fra Kalundborg Folkeblad, der udkom d. 19. dec. 1959).

Fra Erik V. Pedersen, der var trafikelev på Svebølle Station i 1956 har vi i forbindelse med ovenstående modtaget dette link:
http://evp.dk/index.php?page=svebolle

Dette indlæg blev udgivet i Svebølle. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.